stovell
Hej, og velkommen til.
Jeg hedder Simone, og det er mig der står bag NORA COPENHAGEN. Alt er designet og lavet af mig.
Det har aldrig ligget i kortene, at jeg skulle sy. Inden min første barsel, var sidste gang jeg syede, faktisk helt tilbage i folkeskolen, da vi tog symaskinekørekort. Men da min krop åbenbart ikke er egnet til det der graviditet, er jeg ved alle tre af dem, blevet fuldtidssygemeldt med slem bækkenløsning, allerede omkring uge 13.
Så i de lange perioder, har jeg syet ting til eget forbrug, til den kommende baby. Sidste gang holdt det dog ved efter endt barsel, og i slutningen af december 2018, besluttede jeg lidt spontant, at prøve lykken med min lille butik.
01.01.2019 blev den spontane beslutning til en reel virksomhed, med eget cvr nr.
Som skrevet har jeg tre børn, samt en skøn mand. Sidstnævnte er også selvstændig, har været det i mange år, og han arbejder nærmest døgnets 24 timer. Da jeg derfor tit er alene om børn og det huslige, kan der til tider også gå lidt længere end forventet, med at besvare beskeder, sy produkter eller at få dem afsendt. Børn og familie kommer nu engang først.
Navnet Nora er mit all time favorit pigenavn, og med tre skønne sønner, har jeg selvsagt aldrig haft mulighed for at bruge det. Derfor var det oplagt, at give butikken dét navn.
Faktisk hed min lille butik STOVELL de første 2 år. Det kan du læse mere om ved, at klikke her.
Alt hos NORA COPENHAGEN er håndlavet i Danmark, af mig – og mit ønske er, at skabe unikt og lækkert tilbehør til vores kære små – samt lidt til mor.
Alt jeg indkøber, bliver som udgangspunkt købt i Danmark, hos ordentlige virksomheder – gerne nogle små selvstændige som jeg selv. Stof, især Liberty of London, kan godt blive indkøbt i England.
Som et led i zerowaste/ upcycle tankegangen, bliver det meste overskudsstof gemt, og tryllet om til fine produkter.
Jeg er mere end taknemlig for alle jer der følger, og køber, det betyder så uendeligt meget.
