VIGTIG INFO

Køb

Når du har købt dine varer på hjemmesiden, får du en mail med en ordrebekræftelse. Skulle du mod forventning ikke modtage denne, så skriv til mig, så kan jeg tjekke om du har skrevet din mail korrekt – og derefter kan jeg gensende ordrebekræftelsen til dig.

Jeg sender pakker ud minimum én gang om ugen. Du kan derfor opleve, at der går op til én uge efter køb, før din pakke bliver sendt. Jeg bestræber mig dog altid på, at sende hurtigst muligt, inden for et par dage. Haster din pakke, så skriv det til mig – så gør jeg alt hvad jeg kan for, at få den endnu hurtigere afsted.

Produktionstid

I de perioder hvor jeg syr på bestilling, kan produktionstiden variere lidt. Det afhænger af, hvor mange bestillinger der er, om der er syge børn osv. Når du laver din bestilling, giver jeg altid en estimeret produktionstid – der kan dog stadig komme forsinkelser, da man jo ikke er herre over fx syge børn 🙂 I sådanne tilfælde, vil jeg altid skrive og fortælle, at det bliver en smule forsinket.

Emballage fra Jakodan

Alle pakker bliver sendt i miljøvenligt emballage.

– De grå poser er af bioplast, som er et miljøvenligt alternativ til almindelig plast.

Bioplast er lige så stærk og holdbar som almindelig plast. Forskellen er at i stedet for at være baseret på olie og gas, så er plastfolien lavet på en base af sukkerrør. Sukkerør vokser hurtigt og er derfor en fornybar ressource. De optager store mængder CO2, imens de vokser.

Hvis du smider posen i skraldespanden efter brug, og den derved havner på forbrændingsanlægget, gør posen ingen skade for miljøet. Den vil blot fordampe og blive til kuldioxid og vand (ligesom almindelig LDPE plast).

CO2 neutral bærepose, baseret på sukkerrør, fremstillet i Danmark.

– De sorte poser er fremstillet af 100 % genbrugsplast, som kan omsmeltes til ny plast ved bortskaffelse.

Plastmaterialet består af typen LDPE plast som omdannes til kuldioxid og vand, når posen bortskaffes på forbrændingsanlægget. Posen indeholder ingen tungmetaller eller lign. naturskadelige stoffer.

Poserne er fremstillet i Danmark på dansk fabrik.

* emballage teksten er lånt, men let redigeret, fra jakodan.dk – det er her jeg køber al min emballage

BESØG MIG PÅ INSTAGRAM

Rul til toppen